Fuldmagt

”I anledning af mit medlemskab hos Minimalt.dk giver jeg hermed Minimalt IVS (CVR: 40038469) fuldmagt til at foretage følgende handlinger på mine vegne i det omfang, der er beskrevet nedenfor.

Ikrafttrædelse: Denne fuldmagt er gyldig fra tilmeldingstidspunktet på Minimalt.dk. enten i form af 14 dages gratis prøveabonnement eller som betalende kunde.

Fuldmagtens omfang: Fuldmægtigen har ret til på mine vegne at:
• Logge ind på min personlige konto hos det valgte online supermarked (Nemlig.com eller Mad.coop.dk), med mit personlige brugernavn (email) og det af Minimalt tilsendte password.
• Indsætte min, ved tilmelding, valgte leveringsdag og tidspunkt.
• Lægge varer i kurven og foretage bestilling/betaling af varer hos det valgte online supermarked til den aftalte pris jf. den valgte pakke ved tilmelding og ved brug af det tilmeldte betalingskort som jeg har registreret og gemt hos online supermarkedet.
• Handle i det valgte supermarked hver- eller hver 2. uge alt efter det aftalte leveringsinterval.

Tilbagekaldelse: Jeg kan frit tilbagekalde min fuldmagt fra Fuldmægtigen (Minimalt). Fuldmægtigen (Minimalt) er pligtig til på forlangende straks at give fuldmagten tilbage til mig.

Det understreges at jeg er i fuld kontrol over min konto hos online supermarkedet og til enhver tid kan tilgå min konto, redigere i mine personlige oplysninger samt ændre og annullere bestillinger.

Fuldmægtigen (Minimalt) har ikke ret til at foretage ændringer i forhold til mit betalingskort, personlige oplysninger (navn, adresse mv.) og ændre password.

Ophør: Fuldmagten ophører ved opsigelse af mit abonnement hos Minimalt eller ved manglende betaling af abonnement. Fuldmagten ophører ligeledes, hvis jeg ikke længere har evnen til at handle fornuftmæssigt, eller hvis jeg kommer under værgemål, jfr. værgemålslovens § 5 eller § 7, for så vidt angår de anliggender, der er omfattet af værgemålet eller samværgemålet. Fuldmagten ophører endvidere ved min død.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *